razvan-mirel-fHpjxZ1eT68-unsplash

Danish Press Releases

ecblank-1

 

Ny dansk "superklynge" for life science og velfærdsteknologi

Sep 8, 2020 En ny, national superklynge for life science og velfærdsteknologi samler nu virksomheder, kommuner, sundheds- og plejesektoren, klyngeorganisationer, vidensinstitutioner og innovationsmiljøer i hele Danmark. Det skal skabe nye vækstvirksomheder og verdensførende løsninger og produkter til sundhedsområdet.

En ny national klyngeorganisation for life science og velfærdsteknologi med navnet Danish Life Science Cluster er klar til at drive en af Danmarks vigtigste erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner frem.

Målet er at skabe flere nye vidensbaserede vækstvirksomheder og øge kommercialiseringen af dansk life science-forskning og viden til gavn for væksten og sundheds- og plejesektoren.

Samler hele life science-sektoren

Superklyngen samler alle parter inden for life science og velfærdsteknologi i Danmark og dækker både biotek, lægemidler, medico, hjælpemidler, velfærdsteknologi og digitale løsninger.

Bag den nye organisation står nemlig et unikt partnerskab mellem Danmarks fem største universiteter, fem GTS-institutter, de fem danske regioner, de danske kommuner, seks branche- og erhvervsorganisationer, der tilsammen repræsenterer mere end 500 små og store virksomheder, samt eksisterende klyngeorganisationer.

”Det er meget positivt, at hele den danske life science-sektor nu står samlet i én stærk national klynge. Det giver en klar fordel, når vi i Copenhagen Capacity skal tiltrække udenlandske virksomheder, investeringer og dygtige talenter til branchen. Vi glæder os til samarbejdet med Danish Life Science Cluster om at styrke Danmarks vækstlokomotiv, life science og velfærdsteknologi, yderligere”

Asbjørn Overgaard Christiansen, adm. direktør, Copenhagen Capacity

Kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg

To ansøgninger fra henholdsvis 25 private og offentlige aktører og den eksisterende klyngeorganisation WelfareTech blev tidligere i år sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Nu er det lykkedes at samle parterne, så alle aktører er med i en stor national klyngeansøgning. Afhængig af den endelige godkendelse i ministeriet og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er Danish Life Science Cluster klar til at etablere sig i de fire universitetsbyer København, Aarhus, Odense og Aalborg – med hovedsæde i København.

Skal styrke vidensdeling 

Danmark har en meget stærk life science-industri, men er ikke blandt de bedste, når det handler om at anvende den viden, der udvikles på universiteter og i sundhedsvæsnet, til at skabe ny innovation.

Ambitionen med den nationale klynge er at styrke denne vidensbro og skabe en handlekraftig organisation, som kan accelerere adgangen til forskningsbaseret viden, så Danmark kan konkurrere internationalt med de bedste virksomheder og klynger i verden.

Virksomheder i centrum

Danish Life Science Cluster bliver en platform for samarbejde mellem alle dele af det økosystem, der findes omkring velfærdsteknologi og life science i Danmark – herunder hospitaler, kommunale pleje- og sundhedsudbud, uddannelsesinstitutioner og innovationsmiljøer. Dog med klart udgangspunkt i virksomhedernes behov.

Dermed skal nye og eksisterende virksomheder sikres optimal mulighed for at skabe værdi på baggrund af den viden, der bliver skabt i de andre dele af økosystemet.

Partnerne i Danish Life Science Cluster er WelfareTech, Medtech Innovation Consortium (MTIC), Life Science Innovation (LSI), Copenhagen Healthtech Cluster (CHC), Danish Healthtech og Biopeople, Københavns Universitet, DTU, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, FORCE Technology, Bioneer, Alexandra Institute, Teknologisk Institut, DHI, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Lif, Medicoindustrien, Dansk Biotek, Danish Care, Dansk Erhverv og Dansk Industri.

Fakta

  • Life science og velfærdsteknologi er blandt de absolut mest markante danske styrkepositioner både erhvervsmæssigt og forskningsmæssigt, og erhvervet leverer et meget stort økonomisk og jobmæssigt aftryk på dansk økonomi. Sektoren repræsenterer tillige en tredjedel af alle offentlige og private forskningsinvesteringer i Danmark, svarende til cirka 23 mia. kr. om året.

  • Life science og velfærdsteknologi omfatter biotek, lægemidler, medico, hjælpemidler, velfærdsteknologi og digitale løsninger.

  • Life science-industrien alene står for mere end hver tredje private forskningskrone og indgår i projekter om næsten hver tredje offentlige forskningskrone i Danmark. Det gør life science-industrien til den mest forskningsintensive industri og Danmark til et attraktivt land for udenlandske life science-investeringer, der i 2017 nåede op på 31 mia. kr.

  • Life science-området beskæftiger ca. 56.000 medarbejdere i godt 1.700 virksomheder. Industrien bidrager til dansk velfærd via eksport på over 130 mia. kr. og direkte skattebetaling på over 21 mia. Kr. Hertil kommer en stor følgeindustri og et life science startup-miljø med over 1.100 virksomheder (under 9 ansatte), som spiller en vigtig rolle for dansk innovation og beskæftigelse.

  • Dansk velfærdsteknologi er ligeledes inde i en positiv udvikling med en markant trend i etableringen af nye opstartsvirksomheder samt etablerede virksomheder, som anvender deres teknologiske og kommercielle kompetencer på markedet for ældre-, social- og sundhedsområdet. Velfærdsteknologiens forretningsgrundlag bygger på den danske sundheds- og velfærdssektor.

  • Klyngens overordnede mål er at skabe flere nye vidensbaserede vækstvirksomheder samt øge kommercialiseringen af viden i Danmark til gavn for væksten og for sundhedsvæsnet.

  • Bag Danish Life Science Cluster står et bredt partnerskab af Danmarks eksisterende klynger og innovationsnetværk, seks brancheorganisationer inden for life science og velfærdsteknologi, de fem regioner, kommunerne, fem GTS'er samt universiteterne DTU, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.

  • Forretningsmodellen for klyngen bliver primært en medlemsdrevet og -betalt forening. Klyngen skal samarbejde med og komplementere de øvrige organisationer og tilbud til virksomheder, der i dag findes på området, herunder erhvervshusene og de nationale klynger for andre danske styrkepositioner.

  • Klyngen etableres med kontorer i de fire universitetsbyer, København, Aarhus, Odense og Aalborg - med hovedsæde i København.