Hackathon skal løse Corona-udfordringer i Danmark

Den 3.-5. april inviteres borgere, myndigheder og virksomheder til hackathon, der skal skabe udfordringer til Corona-krisen. Ud over at få Danmark gennem krisen med færrest mulige mén, er målet at markedsføre København og Danmark over for udenlandske tech-talenter og virksomheder.

Når påskeferien for mange begynder den 4. april, sætter borgere og virksomheder fra både Danmark og udlandet sig til tasterne for at deltage i et online hackathon ”Hack the Crisis Denmark”.

Med 222 tilmeldte deltagere allerede, tegner hackathonet til at blive Danmarks største nogensinde.

Under 48 intense timer vil deltagerne på egen hånd eller i mindre grupper udvikle nye, ikke-medicinske løsninger på nogle af de udfordringer, som Corona-situationen skaber i Danmark. Løsningerne skal være teknologi-baserede, så tæt kontakt undgås.

”Med hackathon’et inviterer vi innovative udenlandske virksomheder og personer til at deltage i et dansk HACK THE CRISIS, der kan løse presserende, samfundsmæssige udfordringer og samtidig give et indtryk af de danske styrkepositioner. Fx den udbredte digitalisering af det danske samfund og det stærke samarbejde mellem forskere, NGO’er, virksomheder og den offentlige sektor, hvor Danmark er i særklasse”

- Claus Lønborg, CEO i Copenhagen Capacity

Hjælp til fyrede medarbejdere og kriseramte SMVer

Ligesom alle kan byde ind med løsninger, er arenaen også åben for alle, der ønsker et problem løst. Fx ministerier, kommuner, virksomheder, hospitaler, plejehjem og skoler.

Løsninger kunne fx være en platform for fyrede medarbejdere med tilbud om efteruddannelse og mentorordninger, eller en løsning der kan monitorere nyheder over hele for verden for at komme fake news til livs. Det kunne også være en midlertidig online markedsplads, hvor små og mellemstore virksomheder ramt af lock down kan markedsføre deres produkter gratis.

- Claus Lønborg, CEO i Copenhagen Capacity

Konceptet, som kommer fra Estland, er allerede testet i fx Sverige, Norge og Litauen, og cirka 30 lande planlægger lignende hackathons.

Fakta om Hack the Crisis Denmark

  • Deltagere kan tilmelde sig indtil fredag d. 3. april kl. 15:15.
  • Deltagere kan deltage alene eller i teams. Arrangørerne kan hjælpe single-deltagere med at finde et team.
  • Udfordringer uploades via en åben portal; Guaana. Arrangørerne udvælger, kategoriserer og offentliggør de mest relevante ideer på hackathon’ets Slack-kanal, hvor selve hackaton’et finder sted.
  • Målet er at finde tech-løsninger til Corona-udfordringer, som kan implementeres med det samme eller nemt videreudvikles.
  • Mentorer med viden om de forskellige udfordringer tilknyttes deltagerteams, så de kan få hjælp og sparring under hackathon’et.
  • Dommerpanelet består bl.a. af: Natasha Friis Saxberg, CEO i IT-Branchen, iværksætteren Cristobal Alonso, der nu er CEO i Startup Wise Guys, Henning Langberg, Head of Innovation på Rigshospitalet, Morten Benz, tidligere CEO i Telia, og Jørgen Bardenfleth, bestyrelsesformand i Symbion.
  • Præmie: TBD
  • Hovedarrangører: Copenhagen Capacity, Startup WiseGuys, Women Techmakers, TechBBQ.
  • Medarrangører: Guaana, Garage48, Agnitio, nG Copenhagen, Nordic.AI · Partnere: Microsoft, Coronatech, Growth tribe, the Camp, Bird and Bird, Kickstart Aalborg