Lancering af rapport: Globalt talent i danske virksomheder
Få indblik i danske virksomheders erfaringer med international arbejdskraft
Internationale talenter er afgørende for vækst, innovation og udvikling i Hovedstaden og Danmark. Men hvad skal der til for at tiltrække de rette kandidater, få dem godt ombord og sikre, at de vælger at blive?
Til dette event præsenterer Copenhagen Capacity resultaterne fra undersøgelsen: Globalt talent i danske virksomheder, hvor 149 virksomheder har delt deres erfaringer med rekruttering, integration og fastholdelse af internationale medarbejdere.
Med afsæt i nye data, konkrete virksomhedserfaringer og en debat med centrale beslutningstagere sætter vi fokus på de udfordringer og muligheder, virksomheder møder i praksis.
Dagen giver både ny viden, konkrete erfaringer og inspiration til, hvordan virksomheder, kommuner og andre aktører sammen kan styrke Hovedstaden og Danmarks evne til at tiltrække og fastholde internationale talenter. Vi afslutter med netværk og uformelle samtaler over et glas.
Dato: Onsdag 18. November
Tid: 14.00 - 16:30 CET
Lokation: Copenhagen Capacity, Havneholmen 29, 1561 København
Arrangør: Copenhagen Capacity
Du skal deltage, hvis du vil:
- Få de nyeste indsigter i virksomhedernes erfaringer med at tiltrække, integrere og fastholde internationale talenter.
- Møde nøgleaktører, der arbejder for at styrke Hovedstaden og Danmarks internationale talentindsats.
- Bidrage til dialogen om fremtidens løsninger og blive inspireret af konkrete erfaringer og initiativer fra praksis.
Mød talerne
Program
13:30 - 14:00
Ankomst
Ankomst i tidsrummet 13:30 - 14:00. Det vil være kaffe, te og vand før programmet starter kl. 14:00.14:00 - 14:35
Præsentation af undersøgelsens resultater
Copenhagen Capacity præsenterer resultaterne fra 149 virksomheder om deres erfaringer og udfordringer ved at tiltrække, ansætte, integrere og fastholde internationale medarbejdere.14:35 - 14:45
Hvad får internationale talenter til at blive?
Peter Johansen fra Dansk Industri deler erfaringer og indsigter om hvordan virksomheder kan styrke inklusion, skabe tilhørsforhold og forbedre fastholdelsen af internationale medarbejdere. Oplægget sætter fokus på aktuelle tendenser, udfordringer og muligheder på danske arbejdspladser.14:45 - 14:55
Fra strategi til praksis: Et virksomhedsperspektiv
En virksomhed deler erfaringer og læring fra arbejdet med internationale talenter og giver konkrete eksempler på initiativer, der har styrket rekruttering, onboarding, inklusion og fastholdelse.14:55 - 15:30
Fra indsigt til handling: Hvad skal der til for at lykkes?
Paneldeltagere:
- Christopher Røhl, kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester
- Andreas Keil, beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester
- Moderator: Asbjørn Overgaard, CEO, Copenhagen Capacity
15:30 - 16:30
Reception & Netværk
Reserver din plads
This website is operated by Copenhagen Capacity, Nørregade 7B, DK-1165 Copenhagen K
