Copenhagen Capacity møder 18.000 fra byggebranchen på MIPIM

MIPIM-messen er verdens største netværksbegivenhed for bygge- og ejen¬domsbranchen og stedet at blive set og hørt, når vigtige internationale netværk mellem developers og entreprenører skal skabes. For 17. år i træk står Copenhagen Capacity og samarbejdspartnere klar på MIPIM til at stille skarpt på mulighederne i Øresundsregionen og sætte København på verdenskortet.

Fra tirsdag den 6. marts til og med fredag d. 9. marts går det løs på MIPIM-messen i Cannes, hvor 18.000 investorer og repræsentanter fra den europæiske bygge- og ejendomsbranche samles til fem intensive dage. Igen i år deltager Copenhagen Capacity og Malmø Stad i samarbejdet om at sætte spot på København og Øresundsregionen som oplagte investeringsmål. Copenhagen Capacity har været med på messen siden 1995, men deltagelsen er muligvis mere aktuel nu end nogensinde før.

"At varetage en fælles markedsføringsplatform for hele hovedstadsregionen på verdens største byggemesse, som MIPIM er, giver os en enestående mulighed for at promovere Københavns og regionens styrkeområder og spidskompetencer. Der er vigtigt for os, især i disse krisetider, at gøre os bemærkede, så flere internationale investorer og ejendomsfirmaer får øjnene op for, hvor dygtige vi er i København", siger udviklingsdirektør i Copenhagen Capacity, Kim Bek

Både for eksisterende og potentielle investorer
Standen på MIPIM, som Copenhagen Capacity og Malmø Stad vanen tro deles om, danner platform for et fælles mødested, hvor aktører fra København og Malmø er repræsenterede og har mulighed for at vise deres projekter og kompetencer frem for eksisterende og potentielle investorer. Standen finansieres af partnere og sponsorer, som til gengæld eksponeres på standen.

"Igen i år oplever vi stor interesse fra virksomhederne for at deltage og blive repræsenteret på Øresundsstanden. Stadig flere er blevet opmærksomme på de lukrative resultater, der kommer ud af at blive markedsført på MIPIM", siger Kim Bek.

I 2012 repræsenteres Øresundsstanden i samarbejde med Copenhagen Capacity og Malmø Stad af følgende partnere: BeltTrade – www.fermern.info, CPH City & Port Development - www.byoghavn.dk, De Forenede Ejendomsselskaber – www.dfe.dk, Københavns Kommune – www.kk.dk, Lokalebasen – www.lokalebasen.dk, NCC Property Development & Housing – www.ncc.dk, Sjælsø Gruppen – www.sjaelsoe.dk, The Capital Region of Denmark - www.regionh.dk samt Business Kolding - www.businesskolding.dk