Copenhagen Capacity lander ny vækstaftale med Vækstforum Sjælland

Copenhagen Capacity, der står i spidsen for et konsortium, som også inkluderer Invest in Denmark, Slagelse kommune og Næsted kommune, er glade for at kunne annoncere en ny vækstaftale med Vækstforum Sjælland.

Med en ambition om at styrke og fokusere den vækstpolitiske indsats, som er fastlagt i erhvervsudviklingsstrategien, besluttede Vækstforum Sjælland i foråret at indkalde forslag til vækstaftaler i perioden 2014-2016. Konsortiet kom med deres bud på en vækstaftale inden for kategorien ’Tiltrækning af virksomheder og investeringer’, og kort før sommerferien valgte Vækstforum at acceptere buddet.


Regionen kommer til at stå stærkere

Vækstaftalen som konsortiet har indgået med Vækstforum Sjælland er en naturlig forlængelse af de arbejdsområder, som Copenhagen Capacity allerede beskæftiger sig med til daglig. Den fokuserer på at identificere og styrke regionens styrkeområder, fastholde og udvikle virksomheder i regionen og på investeringsfremme inden for specifikke segmenter såsom logistik, cleantech og life science.


-Vi er meget tilfredse med Region Sjælland beslutning, der dels reflekterer, at vi allerede har skabt markant værdiskabelse i regionen, og dels at vi også fremadrettet effektivt vil kunne understøtte de regionale vækstmål sammen med konsortiets partnere, udtaler adm. direktør Claus Lønborg.

I løbet af efteråret vil Copenhagen Capacity og Vækstforum Sjælland præcisere vækstaftalen, således at den skaber størst mulig effekt i regionen.