København stormer frem i international imagemåling

Rundt om i verden har stadig flere et positivt billede af at bo og arbejde i København, viser en ny undersøgelse. Spændende karrieremuligheder og balance mellem job og fritid er netop budskabet i Copenhagen Capacitys internationale kampagner, som fortsat vil sikre, at udenlandske talenter slår sig ned i Greater Copenhagen.

København er lige nu den tredje bedst omtalte storby i verden. Siden 2011 er den danske hovedstad gået ni pladser frem og er i dag kun overgået af Tokyo og Sydney. Dermed overhaler København alle andre europæiske storbyer. Det viser undersøgelsen City RepTrak 2018, som bureauet Reputation Institute har gennemført i G8-landene.

Og det er ikke kun tilfældigt, at København klarer sig flot på listen over bedst omtalte storbyer.

”Det skyldes dels, at vi er begyndt at kommunikere mere. De 79 kommuner i Greater Copenhagen er gået sammen om en fælles brandingkampagne, så vi begynder at blive mere kendt rundt omkring i verden. Det skyldes naturligvis også, at der sker en masse gode ting i og omkring København. Vi er kendt som en grøn hovedstad, og vi er kendt som et sted, der er godt at bo og trygt at være. Alle de ting er med til at styrke vores position”

separator- Claus Lønborg, administrerende direktør i Copenhagen Capacity.

Positivt at bo og arbejde i København

Indtil sidste år rangerede City RepTrak hovedstæder ud fra tre parametre; arbejd, bo og invester i.

København har her ligget stabilt uden for top 10 siden 2012, men i 2017 tog den danske hovedstad et gevaldigt hop opad og erobrede andenpladsen i kategorierne ’work in’ og ’live in’ samt femtepladsen i kategorien ’invest in’.

Digitale kampagner skaber international opmærksomhed

Spændende karrieremuligheder og et attraktivt arbejdsmiljø med balance mellem job og fritid er netop nøglebudskabet i de digitale kampagner, som Copenhagen Capacity siden 2016 har udviklet til at markedsføre Greater Copenhagen over for talenter og virksomheder i udlandet.

Det har senest høstet en nominering i kategorien ’bedste brug af sociale medier’ ved City Nation Brand Awards 2018 i London, som hylder verdens bedste initiativer inden for destinations-branding.

Over 3000 udenlandske it-udviklere kiggede på danske job

Nomineringen er givet til kampagne-sitet Codenhagen.io, som Copenhagen Capacity sidste år lancerede under Danmarks største e-sport event, Counter-Strike konkurrencen BLAST Pro Series. Eventet blev live-streamet på 12 sprog og sendt på tv-kanaler i 14 lande og set af op mod 10 millioner seere.

Målet var at tiltrække it-udviklere til Greater Copenhagen og at styrke Greater Copenhagens brand, så it-udviklere også i fremtiden tænker på Danmark som et fedt sted at arbejde. Og det lykkedes:

  • 4,1 millioner er blevet eksponeret for codenhagen.io - gennem BLAST Pro Series og sociale medier
  • 3.246 klikkede sig videre til de jobs, der blev synliggjort gennem codenhagen.io.

Læs også: Flotte resultater efter kampagneindsats ved Danmarks største eSport-event


Greater Copenhagen har verdens bedste brandingstrategi

Greater Copenhagen vandt sidste år prisen ’Årets Bedste Brandingstrategi’ (Place Brand Strategy of the Year) ved City Nation Brand Awards 2017 i London.

Prisen, som var sponsoreret af New York Times, gik til Greater Copenhagen for kampagnekonceptet ’there is more to our happiness’, som med stor succes har lokket talenter og virksomheder til den dansk-svenske metropol.

Læs også: Greater Copenhagen har verdens bedste branding strategi