Copenhagen Capacity på World Finances Top 100-liste

I optakt til dette års World Economic Forum i Davos, blev Copenhagen Capacity udnævnt som én af kun ’100 Thought Leaders’ i verden af det britiske finansmagasin World Finance.

 

Lig Forbes 500 udnævner det britiske finansmagasin World Finance hvert år de 100 ’thought leaders’, der fører faklen indenfor sit felt. Magasinet, der når ud til over 120.000 beslutningstagere på verdensplan, udnævner i denne sammenhæng Copenhagen Capacity på listen som den eneste danske virksomhed i fint selskab med giganter som Airbnb, Amazon og Apple.

Copenhagen Capacity anerkendes af World Finance for at gå forrest i en usikker fremtid, hvor nye teknologier og politisk ustabilitet kan forandre den verden, vi kender i dag. Vi forudså eksempelvis tidligt behovet for at tiltrække højtuddannede udlændinge, og vi er gået forrest i vores marked i udviklingen af specifikke ”value propositions” og markedsføring gennem digitale kampagner

separator- Claus Lønborg, adm. direktør i Copenhagen Capacity

Regional udvikling og international markedsføring

I sin vurdering lægger World Finance netop vægt på Copenhagen Capacitys succes med at promovere og udvikle Greater Copenhagen-regionen.

World Finances panel anerkender Copenhagen Capacitys succes med at promovere Greater Copenhagen regionen og tiltrække udenlandske investeringer - samt organisationens fokus på at udvikle regionen i førende sektorer. De organisationer og individer vi fejrer som del af World Finance 100 fortsætter med at løfte standarderne indenfor deres respektive industrier og skabe nye muligheder på deres hjemmemarked

separator- World Finance Magazine

Digital markedsføring

World Finance udnævner Copenhagen Capacity i kølvandet på, at Copenhagen Capacity i 2017 vandt den præstigefulde pris ”årets bedste destinationsbrand”, sponsoreret af New York Times ved City Nation Brands Awards i London.

Her vandt Copenhagen Capacity på vegne af Greater Copenhagen for sin digitale markedsføring, der blev anerkendt som nytænkende, når det handler om at tiltrække internationalle investorer, talenter og virksomheder

Læs mere her: Greater Copenhagen har verdens bedste brandingstrategi

Interview Claus Lønborg 

I forbindelse med udnævnelsen fangede World Finance Claus Lønborg til et interview om Copenhagen Capacitys arbejde, samt fordelene ved at starte forretning i Greater Copenhagen. Her fremhæver Lønborg blandt andet regionens bæredygtige byduvikling, befolkningens parathed overfor nye teknologier og det tætte samarbejde mellem private og offentlige aktører.

Læs hele artiklen 'the business of being green' på side 198-199