På Brexit-offensiv i London

Storbritanniens farvel til EU betyder, at mange engelske virksomheder sandsynligvis må flytte afdelinger og medarbejdere til fastlandet. Copenhagen Capacity tog til London for at styrke det lokale beredskab, der kan tale for København, når konsekvenserne af Brexit står klarere.

”Det er stadig meget komplekst. Ingen kender konsekvenserne af Brexit, og det er uvist, hvor mange år der går, før en exit-aftale er endeligt på plads. Men vi ved, at en række virksomheder allerede nu bliver nødt til at rykke på sig og er i fuld gang med at planlægge forskellige exit-scenarier”, siger Claus Lønborg, administrerende direktør i Copenhagen Capacity.

Han er netop vendt hjem fra London, hvor Copenhagen Capacity mødtes med blandt andre det dansk-engelske handelskammer, public affairs-konsulenter med indsigt i de politiske dynamikker efter Brexit, bankforbindelser og jurister, heriblandt Copenhagen Goodwill Ambassadør Steen Rosenfalck.

44.000 job inden for fintech

Tanken er, at dette netværk nu kan fortælle om fordelene ved at slå sig ned i København, hvis deres kunder henvender sig for at få rådgivning om alternativer til London.

Det er endnu uvist, hvor mange virksomheder og arbejdspladser der bliver berørt af Brexit. Ét skøn siger, at løsrivelsen kan få alvorlige konsekvenser for 44.000 mennesker, alene inden for finansiel teknologi (fintech) i London. En anden undersøgelse, som brancheorganisationen ICAS og advokatfirmaet Brodies LLP står bag, peger på, at mindst hver fjerde store virksomhed i Storbritannien overvejer at flytte aktiviteter til et andet EU-land.

Mange brancher berøres

Hvem er det så, der bør se sig om efter nye kontoromgivelser? En række brancher forventes at blive påvirket af Brexit, fx:

  • Life science-virksomheder, fordi kliniske forsøg skal foretages i EU for at få ny medicin godkendt i EU.
  • Tech-virksomheder er meget afhængige af udenlandsk talent. Hvis talenterne ikke fortsat får opholdstilladelse i Storbritannien, må virksomhederne flytte.
  • Tredje landes hovedkontorer har indtil nu typisk ligget i London, når amerikanske og asiatiske virksomheder åbner et europæisk hovedkontor. Hvor søger disse virksomheder hen nu?
  • EU-agenturer som det europæiske lægemiddelagentur, EMA, fordi EU-agenturer skal ligge i et EU-land. København har meldt sit kandidatur som værtsby for EMA og dets ca. 900 medarbejdere.
  • Datacentre, fordi en række EU-relaterede databaser skal ligge i et EU-land. Da det tager tid at bygge et datacenter, er disse virksomheder allerede under tidspres.
  • Finansielle virksomheder står til at miste deres passporting rights, som giver adgang til at tilbyde sine services i alle EU-lande, når man har tilladelse til i ét EU-land. Akkrediteringen i et nyt land tager op til to år.

København hitter hos medarbejderne

Danmark er langt fra det eneste land, der bejler til de britiske udflyttere, og på flere felter er København ikke det naturlige eller stærkeste førstevalg. Men den danske hovedstad har en fordel, som kan tippe pilen i vores retning.

”Vores levestandard. Greater Copenhagen er et af verdens mest attraktive steder at bo og arbejde – her er trygt, rent og grønt, og der tid til både familie og karriere. Stort set alle de virksomheder, der skal flytte forretningsfunktioner ud af Storbritannien, mister knowhow, hvis ikke medarbejderne flytter med. Derfor skal vi blandt andet tale til medarbejderne”, forklarer Claus Lønborg.

Copenhagen Capacity er allerede i gang med at markedsføre Greater Copenhagen over for internationale talenter. Blandt andet kører en kampagne rettet mod fintech-talenter netop og en mod medarbejderne hos det europæiske lægemiddelagentur, EMA.