Netværk for udstationerede topledere

Udstationerede topledere skal vide, hvorfor Greater Copenhagen er Nordens bedste sted at drive et nordisk hovedkontor eller shared services center. Et nyt netværk informerer.

Det er en god forretning at placere sit nordiske hovedkontor eller et skandinavisk shared services center i Greater Copenhagen. 

Både huslejepriser og løn- og arbejdsgiveromkostninger er lavere end i de andre nordiske hovedstæder – helt op til 20% billigere end i Stockholm – og lovgivningen omkring ansættelser og afskedigelser er langt mere fleksibel og erhvervsvenlig.

Det er bare langt fra alle udenlandske topledere, der ved det.
  

Det rigtige beslutningsgrundlag

Copenhagen Capacity har derfor oprettet det gratis ERFA-netværk Expat CEO Network 2016 for administrerende direktører og økonomidirektører, der er udstationeret i udenlandsk ejede virksomheder i Greater Copenhagen. 

Mange udenlandske direktører er kun udstationeret i Danmark i fire år. Vi vil derfor gerne hurtigst muligt fortælle om forskellene ved at drive forretning i de nordiske lande, så direktørerne kan træffe de mest hensigtsmæssige beslutninger i forhold til vækst- og organisationstilpasninger, siger Kim B. Lundberg, Investor Development Manager i Copenhagen Capacity, der er en af kræfterne bag netværket, og tilføjer:

Derfor er det rigtig positivt, at interessen var så stor, og at netværksgruppen lynhurtigt blev fuldt booket

Samlingspunkt også i fremtiden

Netværket skal give inspiration gennem oplæg fra andre førende udenlandske virksomheder, som har udvidet deres danske afdeling til et skandinavisk hovedkontor, placeret et shared services centre inden for fx HR, IT eller logistik eller har samlet forskningsafdelinger i Greater Copenhagen.

Der er planlagt fire møder i 2016, og det første er allerede afholdt.

Copenhagen Capacity arbejder for, at ERFA-netværket bliver et fast fremtidigt samlingspunkt for udstationerede udenlandske direktører i Greater Copenhagen.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om, hvordan Copenhagen Capacity kan hjælpe, så læs mere her