Greater Copenhagen kan lære af Irland

Et bredt netværk af kunstnere, kendisser og karrierefolk med irske aner i udlandet er et af de værktøjer, som Irland bruger til at tiltrække udenlandske virksomheder og investorer. Kan Greater Copenhagen gøre det samme?

Facebook, Pepsi, Apple, Google, eBay, Dell, Intel, Microsoft og Hewlett-Packard er bare nogle af de store udenlandske selskaber, der har etableret sig i Irland.

I løbet af de seneste 15 år har Dublin tiltrukket så mange multinationale it-firmaer, at hovedstaden har fået sin egen Silicon Valley; Silicon Docs – et scenarie, som Greater Copenhagen og mange andre metropoler gerne vil gøre efter.

I 2014 udgjorde de udenlandske investeringer i Irland en værdi svarende til 75% af landets BNP, i Danmark var det kun 25%.

Vi kan lære af Irland

Den 7.-9. april var Copenhagen Capacitys ledelse i Dublin, blandt andet for at mødes med Irlands organisation for tiltrækning af udenlandske investeringer og virksomheder, IDA Ireland.

Jeg vil gerne understrege, at man ikke kan lave en 1:1 sammenligning af Irland og Greater Copenhagen. Irland har en selskabsskat på bare 12,5% og det officielle sproget er engelsk, hvilket er attraktivt for særligt amerikanske virksomheder. Men Irlands evne til at bruge sit udenlandsnetværk kan vi lade os inspirere af i Danmark”, siger Claus Lønborg, administrerende direktør i Copenhagen Capacity.

Dusør på 11.000 kroner per job

Irlands egne opgørelser siger, at der på verdensplan er cirka 70 millioner mennesker med irsk afstamning bosat uden for Irland.

Det netværk har Irland tradition for at bruge aktivt til at markedsføre den grønne ø som et attraktivt investeringsland. Eksempelvis stiller verdenskendte skuespillere, musikere og forretningsfolk med irske rødder ofte op som ambassadører for landet. 

I øjeblikket sætter Irland ekstra turbo på med projektet Connect Ireland, hvor alle irere opfordres til at bruge deres internationale netværk til at skaffe nye arbejdspladser i Irland. Ud over at appellere til fædrelandskærligheden tilbyder regeringen en dusør på 1.500 euro – godt 11.000 kroner – per job, som de er med til at få til Irland.

Hvordan kan vi aktivere et bredt netværk i udlandet? 

Tankegangen med et ambassadørnetværk har vi jo allerede i Greater Copenhagen i form af Copenhagen Goodwill Ambassador-korpset, som består af godt 80 danske erhvervsfolk bosat i cirka 30 lande. Deres indsats er meget værdifuld, og på grund af korpsets begrænsede størrelse kan vi have en tæt kontakt. Men som supplement kunne jeg godt tænke mig en dialog om, hvordan vi kan aktivere et endnu bredere netværk af både borgere og virksomheder til at trække nye virksomheder og arbejdspladser til Greater Copenhagen”, siger Claus Lønborg.  

Turen til Dublin var netop arrangeret i samarbejde med Copenhagen Goodwill Ambassador-korpsets advisory board. Programmet inkluderede blandt andet møder med IDA Ireland, Connect Ireland, Dublins overborgmester og Irlands udenrigsministerium, som har en særlig afdeling for udenlandsirere.

Stor tak til Goodwill Ambassadør Lars Himmer, som ved hjælp af sit netværk i Irland og en rigtig stor arbejdsindsats havde sat et meget relevant og inspirerende program sammen”, understreger Claus Lønborg.

Læs mere om Copenhagen Goodwill Ambassador-korpset